Oplevelser i luften
Oplev den fantastiske Diskobugt fra luften.
Se den isfyldte fjord, gletsjerne og hvis du er heldig, en pukkelhval der boltrer sig i havet!
Ture
Helikopter – Isua
Oplev Ilulissat gletsjer: ’Sermeq Kujalleq’ fra luften og på nærmeste hånd, når helikopteren lander nær ved gletsjeren. Grib en enestående mulighed for at se Ilulissat gletsjeren, som er kilden til de store isbjerge ved Ilulissat.
For mere information kontakt venligst reception@hotelicefiord.gl
Varighed: 1,5 time
Turens sværhedsgrad: Let
Turtype: Flyvning
Tilgængelig: Hele året
Vi kører jer til lufthavnen, hvorfra helikopterpiloterne tager over.
Piloterne vil give jer info om turens forløb, hvorefter der er afgang mod gletsjeren.
Fra Ilulissat lufthavn går turen ud imod Ilulissat Isfjord. Helikopteren følger fjordens smukke forløb ind til gletsjeren. Her lander I tæt ved indlandsisen, med smukt udsyn over gletsjeren. Der holdes en 30 minutters pause med god tid til at nyde synet. På hjemvejen flyver helikopteren over gletsjeren, inden den igen følger fjordens forløb tilbage til byen.
Ved ankomst i Ilulissat bliver I hentet af Hotel Icefiord og kørt tilbage til hotellet.
- Helikopter flyvning
- 30 minutters pause ved gletsjeren ‘Sermeq Kujalleq’
- Transfer til/fra lufthavnen
Photo: Mads Pihl – Visit Greenland
Airzafari – Unesco Icefiord & blue lakes
Hvis du vil se det hele på din tur til Grønland, skal du uden tvivl overveje at flyve med et af Airzafaris fastvingede passager fly! På blot en time vil i både nå at se den nordlige gletsjer ’Sermeq Avangnardleq’, Ilulissat gletsjeren ’Sermeq Kujalleq’, de blå smeltevandssøer på indlandsisen, Ilulissat isfjord og bygden ’Ilimanaq’.
For mere information kontakt venligst reception@hotelicefiord.gl
Varighed: 1 time
Turens sværhedsgrad: Let
Turtype: Flyvning
Tilgængelig: Februar - September
Vi kører jer til lufthavnen, hvorfra Airzafaris pilot tager over. Piloten vil give jer en grundig briefing om turens forløb, alt imens I nyder en kop varm kaffe eller te.
Herefter bevæger I jer ud til det lille og sikre 6 personers passagerfly, der skal danne rammerne for den næste times oplevelser. Alle deltagere er garanteret en vinduesplads, så der er de bedste muligheder for at tage mentale, så vel som rigtige billeder af det, I ser på jeres vej.
Fra Ilulissat lufthavn går turen ud imod den nordlige gletsjer ’Sermeq Avangnardleq’. I flyver ind over de smukke fjelde, og pludselig åbner landskabet sig op, og I vil blive mødt af den flotte gletsjer. Undervejs vil piloten fortælle om det I ser. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål, da I alle er forbundet til et intercom-anlæg.
Fra den nordlige gletsjer flyver I ind over indlandsisen og leder efter de smukke turkise smeltevandssøer.
Dernæst står den på den imponerende Ilulissat gletsjer ’Sermeq Kujalleq’. ’Sermeq Kujalleq’ er kilden til de massive isbjerge ved Ilulissat og er virkelig et særsyn. På vej tilbage følger I isfjordens forløb og kan følge isbjergenes lange rejse fra gletsjeren til isfjordens munding.
Inden I returnerer til lufthavnen, drejer I syd på og ligger vejen forbi den charmerende bygd ’Ilimanaq’. Fra Ilimanaq til Ilulissat kommer I over isfjordens munding, og her gælder det om at holde udkig efter hvaler!
Ved ankomst i Ilulissat bliver I hentet af Hotel Icefiord og kørt tilbage til hotellet.
- Flightseeing m. passagerfly
- Briefing med varme drikke
- Transfer til/fra lufthavnen