Om hotellet
På én af de bedste beliggenheder i Ilulissat finder du Hotel Icefiord, med nye værelser, et dejligt køkken, få meter til isfjorden og gå-afstand til den UNESCO-verdensarven Kangia fjorden, bliver det ikke bedre. Nyd duften af den rene luft, havet med dets hvaler, fugle og den ualmindeligt smukke udsigt over bugten, der evigt skifter landskab når isbjerge roligt passerer.
I nye og moderne omgivelser kan hotellets gæster forvente en venlig og imødekommende betjening. Stort personligt engagement er kendetegnende for Hotel Icefiords personale og vi bestræber os på at yde en høj service og sætter en ære i at give alle vores gæster en god oplevelse.
Hotellet er placeret ugeneret og i første række til havet, du har derfor rig gode muligheder for at opleve store hvaler på nært hold ved Diskobugten.
Det er velkendt, at hvalerne svømmer tæt på land og trives i store dele af bugten, hvor især området lige uden for Ilulissat er et populært sted for de store hvaler. Vi kan være behjælpeligt med at arrangere sightseeingture og andre aktiviteter.
Check in fra kl. 14:00
Check out senest kl. 10:00
Bemærk: Tjek ind sker på Hotel Icefiord, Jørgen Sverdrupip Aqq 10.
Lufthavnstransfer skal bestilles senest 24 timer før ankomst.


Restaurant, lounge og bar
Imens I er på Hotel Icefiord, har I mulighed for at tilbringe jeres aftener i vores restaurant. Her kan I med panoramaudsigt til Diskobugten, isbjerge og om sommeren, springende hvaler, opleve vores fortolkning på det grønlandske køkken.
Vores kokke sætter sit præg på de råvarer, den arktiske natur tilbyder, og vi går op i, at maden er hjemmelavet og velsmagende.
Vi bestræber os på at have en rar og uformel betjening, hvor vi vil gøre hvad vi kan for at imødekomme alle ønsker, og skabe gode rammer omkring jeres aften hos os.
I lobbyen fyrer vi op i brændeovnen, og gør plads til, at I kan sidde med en kop kaffe og en avis. I baren serverer vi kolde øl, drinks og vin, som I kan nyde efter en dag fuld af oplevelser.