Hotel Icefiord

Sommerrejser til Ilulissat

Sommer i Ilulissat er en magisk oplevelse, hvor Grønlands imponerende natur virkelig viser sig fra sin bedste side. Byen, der ligger ved kanten af den UNESCO-beskyttede Ilulissat Isfjord, er kendt for sine majestætiske isbjerge, midnatsolen og de uendelige vandremuligheder. Fra juni til august er dagene lange, og solen går næsten ikke ned, hvilket giver rig mulighed for at udforske naturen døgnet rundt.

Oplevelser om sommeren

En af de mest populære sommeraktiviteter i Ilulissat er vandreture. Der er mange vandrestier i området, og en af de mest berømte er ruten til Sermermiut, som ligger lige uden for byen. Her kan du opleve resterne af gamle inuitbosættelser, mens du nyder en fantastisk udsigt over isfjorden og de flydende isbjerge. Vandreturen er relativt kort, men naturskøn, og det er en perfekt måde at komme tæt på Grønlands historie og naturlige skønhed.

Sejlture i Ilulissat Isfjord er også en must-do aktivitet om sommeren. De gigantiske isbjerge, der kælver fra den nærliggende gletsjer, flyder ud i fjorden og videre til Diskobugten, hvor de danner et dramatisk landskab af is. Mange turister tager på bådture for at se isbjergene på tæt hold, og sejlture ved midnatssol er en speciel oplevelse, da de hvide isbjerge oplyses af det gyldne lys fra solen. Udover isbjerge kan du også tage på hvalsafari i Diskobugten, hvor du ofte kan se pukkelhvaler, der bryder vandoverfladen i de sommermilde måneder.

En anden spændende aktivitet er kajaksejlads. Mange steder tilbyder ture, hvor du kan sejle mellem isbjergene i kajak, hvilket giver en intim og unik oplevelse af isfjorden og naturens kræfter. Kajaksejlads er en aktivitet, der passer godt til de rolige sommerdage, hvor fjorden ligger spejlblank.

Se vores fulde liste med aktiviteter 

Targa in the icefiord

Hvad skal man medbringe på en sommertur til Ilulissat

Når du rejser til Ilulissat om sommeren, er det vigtigt at være forberedt på det omskiftelige vejr.
Selvom temperaturerne kan nå op omkring 10-15 grader Celsius, kan det hurtigt blive køligt, især om aftenen. Det anbefales at medbringe flere lag tøj, så du nemt kan justere efter temperaturændringer. Vandtætte og vindtætte jakker samt gode vandrestøvler er nødvendige, især hvis du planlægger at tage på vandreture.

Solen kan være meget stærk, selvom temperaturen er lav, så solbeskyttelse er vigtig.
Medbring solcreme, solbriller og en hat for at beskytte dig mod de lange dage med sol. En rygsæk til at bære vand, snacks og ekstra tøj er også praktisk, når du skal ud på eventyr.

Find vores anbefalinger til den fulde sommerpakkeliste her.

Overnatning på en sommerrejse til Ilulissat

Der er flere overnatningsmuligheder i Ilulissat om sommeren. Fra luksuriøse hoteller som Hotel Icefiord, der ligger tæt på isfjorden og tilbyder udsigt over de majestætiske isbjerge, til hyggelige bed & breakfasts og vandrerhjem. Hotel Icefiord har både standard og deluxe værelser, og det er et ideelt sted at bo, hvis du ønsker at være tæt på naturen uden at gå på kompromis med komforten.

Når det kommer til spisesteder, tilbyder Ilulissat også en række gode restauranter. Restaurant Icefiord er et populært valg, hvor du kan nyde lokal gastrnomi med fokus på grønlandske råvarer som fisk, moskusokse og rensdyr. Hvis du ønsker noget mere afslappet, kan du også finde caféer og grillbarer i byen, hvor du kan få lettere måltider.

Hotel Icefiord 2023

Sådan kommer du til Ilulissat om sommeren

Der er flere muligheder, hvis du drømmer om at besøge Ilulissat om sommeren. Det danske rejseselskab Topas Travel arrangerer grupperejser til Diskobugten i Grønland, hvor de bl.a. besøger Ilulissat på mange af deres rejser. Rejserne foregår som aktive rundrejser, der har flere smukke vandreture på programmet.

Vil du gerne selv have indflydelse på din rejse, kan Greenland by Topas hjælpe dig med at skræddersy din sommerrejse til Ilulissat præcis som du ønsker det. Deres Grønlandsspecialister vil komme med råd og anbefalinger, og i samarbejde med dig udforme et individuelt rejseprogram, hvor dine ønsker og drømmer bliver indfriet.

Ønsker du at stå for planlægningen selv, er det også en mulighed. Her skal du selv stå for booking af hotel, fly og eventuelt guidede ture.

Topas Travel banner

Topas Travel

Dansk rejsebureau der tilbyder guidede tur til Grønland med danske turledere.

GBT Facebook banner

Greenland by Topas

Arrangerer individuelle pakkerejser til Grønland med oplevelser, der matcher dine drømme.

Air Greenland logo

Air Greenland

Grønlands nationale flyselskab, der tilbyder indenrigs og udenrigs flyvninger fra Danmark og Island.

da_DKDA