Hotel Icefiord

Vinterrejser til Ilulissat

Vinteren i Ilulissat er en anderledes, men lige så fascinerende oplevelse som sommeren. Når byen dækkes af sne, og mørket overtager de fleste af døgnets timer, træder en anden side af Grønland frem – en side fyldt med magi, ro og intense naturoplevelser. Fra oktober til april er Ilulissat et vinterparadis, og den barske arktiske natur indbyder til oplevelser, du kun kan få i denne unikke del af verden.

Oplevelser om vinteren

Nordlyset er uden tvivl en af de største attraktioner ved at rejse til Ilulissat om vinteren. Det dansende farvestrålende lys over den mørke himmel er en uforglemmelig oplevelse, som mange rejsende drømmer om at se. Ilulissat ligger perfekt placeret for at give dig de bedste chancer for at opleve nordlyset, især når himlen er klar, og der ingen lysforurening er til at forstyrre synet. På Hotel Icefiord er der tilmed skylight på Deluxe værelserne, så du kan ligge i din seng og nyde synet af nordlyset, der danser på nattehimlen.

Hundeslædeture er en anden ikonisk vinteraktivitet i Ilulissat. At rejse over det snedækkede landskab med et team af slædehunde, der trækker dig gennem de øde vidder, er en autentisk grønlandsk oplevelse. Hundeslædekørsel har dybe rødder i grønlandsk kultur og er stadig en vigtig transportform i de kolde måneder. Turene kan vare fra et par timer til flere dage, og de bringer dig dybt ind i den arktiske natur, hvor stilheden og sneens glimtende skønhed dominerer.

Vinteren er også det perfekte tidspunkt for isfiskeri. Lokale guider kan tage dig med ud på fjordens frosne overflade, hvor du kan prøve kræfter med at fange fisk gennem et hul i isen. Det er både en afslappende og spændende aktivitet, som giver indsigt i lokalbefolkningens levevis.

Se vores fulde liste med aktiviteter

Sled dog

Hvad skal man medbringe på en vintertur til Ilulissat

Ilulissats vintervejr er barskt, og temperaturerne kan falde til -20 grader Celsius eller endnu lavere. Det er derfor vigtigt at medbringe varmt og funktionelt vintertøj. Lag-på-lag påklædning er essentielt, da det giver dig mulighed for at justere varmen alt efter aktivitetsniveauet. En varm, vindtæt vinterjakke, termoundertøj, isolerede handsker, hue og varme støvler er nødvendige for at holde varmen, især når du deltager i udendørsaktiviteter som hundeslædekørsel eller nordlysjagt.

En god pandelampe er også vigtig, da det arktiske mørke dominerer i vintermånederne. Selvom der er nogle timers dagslys, er det ofte nødvendigt med ekstra belysning, især når du bevæger dig rundt uden for byens lys.

Vi har lavet en mere detaljeret pakkeliste til vinterrejser i Ilulissat her.

 

Overnatning på en vinterrejse til Ilulissat

Om vinteren er Ilulissat stadig en travl by med flere overnatningsmuligheder, fra hoteller til private udlejninger. Hotel Icefiord er et populært valg, hvor vi tilbyder varme og komfortable værelser med udsigt over isfjorden. Fra vores Deluxe værelser kan du liggende i din seng nyde nordlyset der danser over nattehimlen gennem det store ovenlysvindue.

Vinteren er også en tid, hvor mange hoteller og restauranter skaber en hyggelig atmosfære med varm mad og drikke – perfekt efter en dag ude i kulden. Hos Restaurant Icefiord kan du altid få en varm kop kaffe, te eller kakao eller en lækker middag lavet af lokale grønlandske råvarer med et nordisk twist.

Northern Lights at HIF

Sådan kommer du til Ilulissat om vinteren

Hvis du drømmer om at besøge Ilulissat om sommeren, er der flere rejsemuligheder at overveje. Det danske rejsebureau Topas Travel arrangerer grupperejser til Diskobugten i Grønland, hvor Ilulissat ofte er en af de spændende destinationer. Disse rejser er typisk aktive rundture, der inkluderer smukke vandreture som en del af programmet.

For dig, der ønsker at have større indflydelse på din rejse, kan Greenland by Topas hjælpe dig med at skræddersy din sommerferie til Ilulissat efter dine præferencer. Deres specialister i Grønland står klar med råd og vejledning, og i tæt samarbejde med dig vil de skabe et unikt rejseprogram, der opfylder dine ønsker og drømme.

Foretrækker du at planlægge din tur selvstændigt, er det også en mulighed. I så fald kan du selv arrangere overnatning, flybilletter og eventuelle guidede ture.

Topas Travel banner

Topas Travel

Et dansk rejsebureau, der specialiserer sig i guidede tur til Grønland med vandring og dansktalende guide.

GBT Facebook banner

Greenland by Topas

Tilbyder skræddersyede pakkerejser til Grønland med dine personlige præferencer og ønsker.

Air Greenland logo

Air Greenland

Grønlands nationale luftselskab, der tilbyder indenrigs- og udenrigsfly fra Danmark og Island.

da_DKDA